Menu

Anbefalet læsning: Bjergets farver

Væggene ser ud som om der har været en graffiti kunstner i gang, med at male billeder hernede under jorden. Farvepaletten strækker sig fra strålende turkis, skinnende sølv hen til mat skinnende okker. Og det der ser ud til at være lavet med en spray flaske og dog er alt sammen natur. Børnene vil næsten ikke tro på det, da bjergværks guiden fortæller det. Og selv om de ikke forstår den kemiske forklaring, at det er oxidationsprodukter i sulfider jernholdige metaller med malm indskud (og her er de i det bedste moderlige selskab) synes de alle sammen at udflugten i „Roederstollen“ i bjergværket Rammelsberg er ualmindelig interessant. Selv skuffelsen over at de skulle gå til fods ind i bjerget, og ikke køre med tog er glemt, også at vi egentlig er på et museum.

Men det er et særdeles særligt museum: I mere end 1000 år er der i Rammelsberg, 2,5 kilometer sydligt fra Goslars gamle bydel, uden afbrydelse, blevet brudt malm, i alt 27 millioner tons og minen var helt til slut rentabel. Arkæologiske fund viser at der allerede i bronze tiden blev brudt malm her, ” og det er 3000 år siden” fortæller vores guide og kigger i de store børneøjne. I lang tid skete dette med temmelig primitive midler, først over jorden (dagbrud) senere så under jorden (grubedrift). Her måtte der bygges skakter og minegange; og det tilstrømmende vand i gruberne måtte pumpes op og der skulle tilføres frisk luft: malmen skulle brydes, transporteres, grube træ til at afstøtte minegangene og træ til at smelte malmen skulle fældes og transporteres hen til minerne. Men bjergets sølv, bly, zink og kobber har lige siden middelalderen sørget for kejsernes og kongernes rigdom i Goslar. I 1988 blev minen lukket og i 1992 sammen med Goslars gamle bydel sat på UNESCOs verdensarvliste – som et fascinerende enestående industrimonument med en 1000-årig bjergværks tradition.

Det første som vi ser, er de typiske træ beklædte huse som blev opført i årene omkring 1930, de ligger langs med alleen der fører op til Rammelsberg, og de 3 værkshaller af træ der ligger mellem transport stilladser, og er bygget terrasseagtig op ad bjerget. Det ser ud som om den sidste bjerg mand ikke er gået hjem endnu. I minearbejdernes vaskerum opfordrer jeg mine børn til at ”se op under det høje loft!“: „Ser det ikke du som om minearbejdernes tøjkurvene hænger og venter på at der skal være fyraften?“

Bestemmer man sig til at tage turen „med grubebanen“, så føler man sig faktisk sat tilbage i fortiden og forventer næsten at der i det næste øjeblik kommer en vogn fyldt med malm, susende rundt om det næste hjørne. Vores guide på denne tur, fortæller – også sådan at børnene kan forstå det -  om minearbejdernes arbejde i det 20. århundred, hvor benyttelsen af maskiner forandrede deres arbejde meget. Hvem der så har lyst til at tage turen gennem Roederstollen (mine børn har), går endnu et århundred tilbage i tiden og for så at vide hvordan den ledende ingeniør Johann Christoph Roeder i begyndelsen af det 19. århundred moderniserede bjergværket Rammelsberg grundlæggende. Det underjordiske minegangs- og vandsystem, som han opfandt og byggede, blev brugt helt op til 1905, hvor der så blev bygget et nyt elektrisk drevet vandsystem.

I, ved og under Rammelsbjerget kan man opholde sig i flere dage. Der bliver tilbudt flere forskellige ture og events for børn og voksne, der fortæller om minedriften og dens kultur på en forståelig måde. Anderledes end normalt på et minemuseum, bliver bygningerne ikke kun brugt til at opbevare de forskellige eksponater, det er arbejdet og driften af minerne som du oplever her på et originalt mineværk. Vi har længst ikke set alt hvad er er at se, men vi vender tilbage og siger farvel med minearbejdernes hilsen ”Glückauf”!

Kontaktinformation
Malmbjergværket „Rammelsberg“

Turprogram

adresse:
Bergtal 19
38640 Goslar
Tel. +49 (0)5321 78060
info@rammelsberg.de
www.rammelsberg.de

Det her interesserer dig sikkert også

Thanks for your recommendation!
loading