Liebfrauenkirche i Halberstadt er en af byens tre vigtigste protestantiske kirker sammen med domkirken og Martinikirche. Dens arkitektur gør den til et stop på den romanske rute.
De ældste dele af Liebfrauenkirche kan dateres tilbage til det 11. århundrede, men den fik sin nuværende form som en treskibet søjlebasilika i løbet af det 12. århundrede.
I de følgende århundreder blev kirken løbende udvidet, bl.a. med dåbskapellet i sydvest og Sankt Barbara-kapellet. Under Syvårskrigen og under Napoleon blev bl.a. korgitteret beskadiget. Under et ødelæggende luftangreb i Anden Verdenskrig, hvor Halberstadt blev næsten fuldstændig ødelagt, led Liebfrauenkirche også stor skade. Den blev dog restaureret efter krigen og stråler nu i sin tidligere pragt.
Kirken, som har et meget enkelt indre, er hjemsted for en sand skat: Korskærmene, som tidligere adskilte den del af koret, der var skjult for offentligheden, stammer fra omkring 1200 og har unikke stukkaturfigurer i naturlig størrelse af Maria, Jesus og de 12 apostle, hvoraf nogle stadig er originale. Det særlige er afbildningen, da figurerne ikke er afbildet i den distancerede stil, der var typisk for det 12. århundrede, men virker menneskelige og harmoniske.
Andre særlige træk ved det indre af Vor Frue Kirke er triumfkorset fra det 13. århundrede, Sankt Barbara-kapellet med nogle bevarede romanske fresker og orglet.
I de følgende århundreder blev kirken løbende udvidet, bl.a. med dåbskapellet i sydvest og Sankt Barbara-kapellet. Under Syvårskrigen og under Napoleon blev bl.a. korgitteret beskadiget. Under et ødelæggende luftangreb i Anden Verdenskrig, hvor Halberstadt blev næsten fuldstændig ødelagt, led Liebfrauenkirche også stor skade. Den blev dog restaureret efter krigen og stråler nu i sin tidligere pragt.
Kirken, som har et meget enkelt indre, er hjemsted for en sand skat: Korskærmene, som tidligere adskilte den del af koret, der var skjult for offentligheden, stammer fra omkring 1200 og har unikke stukkaturfigurer i naturlig størrelse af Maria, Jesus og de 12 apostle, hvoraf nogle stadig er originale. Det særlige er afbildningen, da figurerne ikke er afbildet i den distancerede stil, der var typisk for det 12. århundrede, men virker menneskelige og harmoniske.
Andre særlige træk ved det indre af Vor Frue Kirke er triumfkorset fra det 13. århundrede, Sankt Barbara-kapellet med nogle bevarede romanske fresker og orglet.