Som tidligere besiddelse af Quedlinburg nonnekloster går udseendet af klosterhaven og brühlparken tilbage til nogle abbedissers kreative vilje.
Nonnerne gjorde også deres krav på magten klar: Den barokke hovedsti, der løber fra Jagdstern i Brühlparken gennem klosterhaven, går ikke i retning af stiftskirken, men til slottet - hvor abbedisserne regerede. Klosterhavens strenge struktur blev også grundlagt i tiden, hvor der blev dyrket bede her til den internationalt kendte frøproduktion. Omformningen af Brühlparken i landskabsstil, der allerede blev påbegyndt under den sidste abbedisse, blev videreført af byens befolkning. To vigtige havekunstnere, Eduard Petzold i 1866 og Johann Gottlieb Schoch i 1900, færdiggjorde anlæggets charme.